india.da
Asien 2011 - Indien
Ankomst i et nyt land er altid spændende. Dette var første gang jeg besøgte Indien nogensinde, og selvon jeg havde hørt især kulturelle stumper hist og her, var jeg som sædvanligt langt fra "ordentligt" forberedt.
Hvordan udfyldes en registreringsblanket (som overraskende nok kræves oveni det visa jeg allerede havde skaffet før afrejse) når din eneste kendte adresse i Indien ligger i din bærbare som du fuldstændigt drænede batteriet på under flyrejsen? Heldigvis tolererede de at jeg efterlod feltet "adresse under ophold" blankt.
Jeg slap ud i Hyderabads hede sent om eftermiddagen, skaffede en taxa, og fik min vært til at instruere taxachaufføren - over telefonen omkring Danmark - hvor jeg skulle sættes af. Efter en længere køretur med køer og smukt klædte fodgængere der afslappet krydsede motorvejen, og et kort afbræk ved en pengeautomat, mødte jeg endeligt Pavithran. Indtil da havde vi kun kendt hinanden fra nogle løsreven internet-chat.
(Jeg skulle senere erfare at mit første indtryk var ret usædvanligt - ikke køer, klæder eller online chat, men veje som det var muligt at køre stærkt på!)
Pavithran indlogerede mig på et lille hotel og vi tog hjem at se hans hjem. Det var mid i en større renovation, så umuligt at bo i som vi ellers oprindeligt havde planlagt.
Efter at have set lidt af nabolaget i et par timer og snakket om mulige begivenheder den kommende uge, besluttede vi at droppe hotellet og i stedetbesøge hans forældre i Khammam, omkring 5 timers buskørsel væk…
Denne tekst er en del af mine Asien 2011 skriblerier.