SOME DESCRIPTIVE TITLE

Asien 2011

I september besøgte jeg Bruxelles i Belgien. EPFSUG var så flinke at invitere mig til at give et oplæg om FreedomBox i Europaparlamentet, og sammen udvidede vi besøget til andre organisationer - både græsrødder og mere formelle.

Jeg vendte hjem udmattet men også fuld af energi og engagement, og besluttede at involvere mig i flere af den slags aktiviteter. Et gammelt løfte om at besøge venner i Aceh-regionen af Indonesien (nogen jeg mødte i Taiwan for et par år siden) rumsterede også i mit baghovede.

Efter lidt jongleren med rejseruter og støttemuligheder, var min kurs sat til en 2½ måneds rejse med Debian Pure Blends som hovedtema:

  1. England: London
  2. Indien: Khammam, Hyderabad, Mangaluru, Bengaluru
  3. Vietnam: Ho Chi Minh City, Can Tho
  4. Thailand: Bangkok
  5. Malaysia: Putrajaya
  6. Indonesien: Surabaya, Yogyakarta, Bogor, Banda Aceh, Takengon
  7. England: Cambridge

Debian sponserer den Østasiatiske del, og Debian-entusiaster i Inden søger sponsorater for den Indiske del.