Virus ligger i vedhæftede filer

Virus are in attachments

Læs dine emails i fred og ro.

Læs hilsner fra nær og fjern - også fra dem som skriver (måske endda på engelsk) at de elsker dig, og mor dig over nigerianere som i lange vendinger be'r om din pin-kode i bytte for en fiktiv diamantmine.

Kig også undrende på emails som ser ud som om de er gået galt i byen: Din bankmand fra Horsens citerer lidt fra koranen og vedlægger et Word-dokument. Din svenske veninde advarer på engelsk om en virus du hurtigst muligt skal fjerne med vedhæftede lille Excel-ark. Selveste Bill Gates inviterer dig til en konkurrence om en Nokia-telefon - du skal blot "klikke her". Eller du(?!?) har sendt dig selv lidt volapyk og vedlægger et Excel-ark…

Virus are in attachments!

Læs derfor roligt emails. Undgå blot at åbne VEDHÆFTEDE ting du ikke kender noget til. Er du i tvivl, så spørg afsenderen om en forklaring/uddybning.

Du skal IKKE være bange for at læse emails, og du skal IKKE gøre noget forhastet du ikke forstår.

Er du i tvivl om noget, så spørg en nørd i din omgangskreds.

(og er du bange for at din nørd griner ad dig, så kontakt mig - jeg griner ikke!).

En syret detalje: Nogle email-programmer (især dem fra Microsoft) er så "flinke" at åbne vedhæftede filer automatisk - uden du har bedt om det. Spørg en nørd til råds hvis du er usikker på om dit email-program løber om hjørner med dig.

Men frem for alt: lad dig ikke skræmme! Frygt og mistænksomhed er nogle ubehagelige størrelser, og irrelevante i forhold til email-virus.

  • Jonas