Jeg køber min økologiske sødmælk i 7-eleven!
Den lille kompakte sætning (som nærmest skrev sig selv under en længere email-udveksling forleden) rammer effektivt en række af mine grundlæggende principper:
Jeg køber...
Det er sjældent at jeg "shopper" eller sammenligner priser - jeg køber det bare. Det fungerer naturligvis kun når jeg rent faktisk har råd til det, men jeg vil ikke tillade mig selv at knytte mig så stærkt til penge at jeg ikke kan slippe dem igen. Og med "har råd til det" mener jeg her og nu - jeg undgår at holde regnskab med mine udgifter over tid.
I vil ikke fanges ind af logikken om "hvad der er sparet er tjent". For mig er penge et (dårligt) middel til udveksling af værdier, ikke en værdi i sig selv, og ikke et samleobjekt.
...min økologiske...
Økologi er for mig ikke primært at bestemte produkter er sundere. Jeg vil gerne gøre mit til at bedre jordens økosystem, og den mest effektive metode jeg kan se er så ofte som muligt at "afgive min stemme" i den vedvarende valgkamp kaldet "udbud og efterspørgsel". Om det viste sig at landmændende puttede samme æg i forskellige kasser, ville jeg fortsat købe dem med Ø-mærket! Selvfølgelig er det da en fed bonus at tingene smager bedre og jeg muligvis lever længere og bedre ved at gøre det :-)
...sødmælk...
Jeg er ikke på kur - jeg ser ud som jeg nu gør. Jeg foretrækker ting u(s)polerede - også mælk.
Mig og sødmælk er helt konkret, og samtidigt et symbol på min antipati mod makeup og tøj der former kroppen fremfor omvendt.
Og det symboliserer min tro på samspillet mellem krop og sjæl: Hvis nogen skulle rammes af museskade så måtte det da være mig. Jeg nyder bare sådan mit arbejde ved en computer at det ikke bider på. Jeg mener ikke at positive tanker kan helbrede sygdomme, men at de hjælper - og selvom de ikke gør er der ikke noget spildt ved at være lalleglad!
...i 7-eleven!
Jeg holdt op med at gå med ur for omkring 10 år siden, og droppede kalenderen nogle år senere. Jeg ser det som frihed ikke at være bundet til tid. Og når jeg opdager klokken 4 om morgenen at jeg er sulten er det dejligt at kunne gå hen at få noget at spise.
Jeg kan godt lide at bo i en storby. Den sover aldrig helt. Men stemningen skifter - og jeg har det godt om natten når hastigheden daler. Lidt lissom at have et barn liggende på maven og det falder i søvn - og en os af fuldkommen magelighed vælder imod mig. En hel by der ligger og sover omkring mig får mig i en rigtig godt humør.
Hvad så med 7-eleven som symbol på den onde kapitalisme? Tjah, det er jo blot et symbol. Har jeg valget så foretrækker jeg de små pakistanske kiosker med deres spøjse atmosfære og rodede udvalg. Der er bare ingen pakistanske kiosker åben klokken 4 om morgenen i nærheden af hvor jeg bor.
7-eleven skabte ikke kapitalismen, lissom Bill Gates ikke opfandt "lemmingesyndromet" hvor alle har dårlige erfaringer med deres computersystem men ufortrødent køber samme lort istedet for at kræve alternativer. VI er samfundet og vælger at verden skal flytte sig som den gør. Vil vi en anden verdensorden så er det mildt sagt ineffektivt at buh'e af 7-eleven, Bill Gates, Coca Cola og MacDonald's. Det er mindre vigtigt at "undgå 7-eleven" end hvad jeg gør istedet! Jeg tager bussen til Nørrebro efter min ene liter mælk (eller det er så netop hvad jeg ikke gør), fordi jeg arbejder og sover og aldrig får købt stort ind i dagtimerne hvor de politisk korrekte butikker har åbent.
Min email-signatur
Jeg skriver sætningen i bunden af nogle af mine emails. I de kredse jeg færdes mest er det pinligt at handle i 7-eleven. Det er ikke noget der tales højt om. Det vil jeg modarbejde. Ikke for at øge omsætningen for 7-eleven kæden, men for at fremprovokere en mere konstruktive debat:
Er du een af dem der reagerer stærkt på sætningen, så vil meget gerne høre mere om hvad du *gør* fremfor hvad du afviser!